Bøger / skønlitteratur

Underskov : en antologi med lyrik og kortere prosa. Bind 1


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2004

af

af

Kent Skov

d. 28. okt. 2004

Tekstantologi fra projektet Underskoven - et åbent forum for lyrik og kortprosa med udspring i Huset i Magstræde i København. Teksterne og forfatterne i antologien repræsenterer et bredt og tolerant udvalg stil- og kvalitetsmæssigt. 18 forfattere er med, og der er meget engagement og energi tilstede - men ikke meget nyt under solen. De bedste takter findes hos den helt unge Jannik Kyhn Buskbjerg i et par spacede og beatagtige tekster med fin rytme: "Pigtråd krøller/høje huse-sødt sukker/sko klapper-munde snakker/affald er mærkeligt/marker noget særligt/far tryller// I hendes hoved er mørke meget mørkt//. Andre er også interessante og ordforelskede, men mere uforløste som Søren Sørensen, der tør være helt klassisk metrisk - men tiden må vise, om han har andet på hjerte: (...) Og til sammen staves spejl/For enhver som før er segnet/Under troldske tankefejl./Langs med ageren står tegnet.//. I de få prosatekster står Michael Bonnesens herligt kithchede og højspændte, men ustyrede drengedrømmefragment bedst - i kontrast til Jasmin S' feminint ukunstlede fuldtekstminimalisme: "synker i de blødeste dun/-hver gang jeg møder din mund".



Informationer og udgaver