Bøger / faglitteratur / vejledninger

Under tag med en teenager


Beskrivelse


Bogen beskriver systematisk og kompetent de stadier, en teenager gennemgår. Den beskriver de følelsesmæssige forandringer, teenageren gennemlever, og den bygger bro mellem det barn, der pludselig opleves som et uforståeligt væsen, og de forældre, der bare ikke forstår noget. Bogen inddeler teenagealderen i 3 dele: Den tidligste teenagealder mellem 12 og 15 år, Den mellemste teenagealder mellem 15 og 17 og og alderen over 18 og tyveårsalderen. Også emner som stofmisbrug, spiseforstyrrelser og forældreskilsmisse behandles undervejs.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2001

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 2. maj 2001

En ny, spændende titel om den for hele familien sindsoprivende overgang fra barn til voksen. Selve teenage-fænomenet er kun ca. 50 år gammelt. Før den tid var man enten barn eller voksen. Forfatterne behandler her perioden fra 12-årsalderen og ca. 10 år frem. Bogen er struktureret i 4 hovedafsnit, hvor forfatterne i 1. del gør rede for deres eget udgangspunkt. "Faldet" kalder de 2. afsnit som omhandler perioden fra 12 til 15, som sammenlignes meget med trodsalderen, fordi teenageren også i denne periode søger sin egen selvstændighed. I 3. del gælder det alderen fra 15 til 17. Den betegnes som "landingen" og er præget af mere følelsesmæssig ro, men til gengæld også et enormt aktivitetsniveau, som forældrene må forholde sig til og i en vis grad styre. Sidste del handler om den unge voksne, som også stiller forældrene overfor dilemmaer og bekymringer, idet unge i dag har en større afhængighed af forældrene end tidligere. De kaldes "millenium-generationen" og har store ambitioner om succes på alle områder i livet. Der er tale om amerikansk populærpsykologi i bedste forstand, men dog en meget anderledes kultur. Alligevel forventer jeg efterspørgsel på bogen i lighed med forfatterparrets Jeg har en søn og Jeg har en datter, 1998.