Bøger / faglitteratur

Under stilladser og presenninger : Roskilde Domkirke : 2005-2010


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2010

af

af

Hans Michelsen

d. 7. sep. 2010

Henvender sig til læsere, der er interesseret i kirkearkitektur, kirkebygninger og restaurering.

I Roskilde Domkirke har der mellem 2005 og 2010 været gang i et større restaureringsarbejde, der har omfattet spirene, korsskæringens tage, de kongelige kapeller og endelig den indvendige kalkning. I bogen gennemgås de forskellige restaureringsarbejder, og der gives et spændende indblik i arbejdet, der har involveret mange specialhåndværkere herunder navere fra Europa. Efter gammel skik holdt en af naverne en indvielsestale, som er gengivet. Ligeledes giver godt gemte flaskeposter besked videre fra generation til generation. Når restaureringen hér er så vigtig skyldes det, at Roskilde Domkirke siden 1995 har været optaget på UNESCOs liste over verdens umistelige kulturarv. Sproget er let læseligt og illustrationssiden er så god, at bogen alene kan læses som en billedbog.

Bogen er en samlet udgave af fire pjecer, der blev udgivet i løbet af restaureringen. Se også Anette Kruse: Roskilde Domkirke, 2003 og www.roskildedomkirke.dk.

Denne glimrende bog om restaureringen af Roskilde Domkirke henvender sig både til interesserede i kirkearkitektur og til læsere, der er interesseret i gamle håndværk. Bogen skal roses for et illustrativt og informativt billedmateriale, der giver læseren en unik mulighed for at følge det store restaureringsarbejde under stilladser og presenninger. Hertil kommer at læseren får et godt indblik i forskellige restaureringsteknikker. Bogen er smukt udstyret.