Bøger / faglitteratur

Under Kronen : historien om den kongelige husholdning og hofleverandørerne gennem 800 år


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2000

af

af

Birgitte Bornæs

d. 29. nov. 2000

Denne historiske beskrivelse af "hofholdningen" - den kongelige husholdning - gennem tiden i hverdag og fest, på rejse og hjemme, er skrevet af en dansk historiker i samarbejde med Hofmarskallatet, som gennem århundreder har stået for hofholdningen - det er det praktiske hjørne af monarkiets historie, der her fortælles. Bogen indledes med et stort og vidende kapitel om hofholdningens dagligdag, skik og brug, opgaverne og dens udøvere, nødvendige leverancer m.m. gennem tiderne. Her beskrives også sædvanen i leverandørernes titler og ydelserne historisk set. Derefter fortælles historien om hver enkelt af de nuværende 101 leverandører, det ypperste inden for dansk kunstindustri, håndværk, detailhandel og industri, og om samarbejdet mellem dem og hoffet eller kongefamilien. Der fortælles om stiftere og ejere, sortiment og udvikling. Bogen er kronologisk efter firmaets stiftelse fra Munke Mølle A/S (1135-) til Erik Bering (1972-). Der er et dobbeltopslag om hvert firma, med en ret omfattende tekst om firmaets historie illustreret med farvefotos fra produktion/sortiment. Det er en virkelige interessant og meget smuk bog, som, ud over at fortælle om kongehuset, også fortæller den spændende historie om handelslivet og dets vilkår, især i København.


Børsen

d. 2. jan. 2002

af

af

Gitte Kjær

d. 2. jan. 2002