Bøger / skønlitteratur / roman

Ulykken


Beskrivelse


I løbet af en weekend ødelægges en families tilværelse, da datteren og hendes veninde kommer alvorligt til skade ved en bilulykke, og det samtidig afsløres, at forældrenes ægteskab er på sammenbruddets rand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 1996

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 25. juli 1996

Danielle Steel, elsket og tålt - alt efter temperament. Men et er sikkert, en af hendes tv-film udløser uvægerligt efterspørgsel. Ulykken vil da også være en rigtig tåreperser som film, den har alle ingredienserne i sig. Page er gift med Brad, de har to børn, hun hjemmegående med kunstneriske egenskaber, han en succesfuld reklamemand, ingen problemer med hverken børn eller økonomi. Men i løbet af en enkelt weekend splintres familiens tilværelse, datteren og hendes veninde kommer alvorligt til skade ved en bilulykke, og det afsløres, at Brad har bedraget Page gennem lang tid. Nu venter en slem tid for familien. På hospitalet bliver Page knyttet til venindes far, der er alene med sine tre børn. Handligen er banal og allerede bogens bagsidetekst giver et vink med en vognstang om hvordan den ender, læserne kan føle sig helt trygge, der er ingen ubehagelige overraskelser her. Men hvordan man end har det med Danielle Steel, så ved hun hvilke mekanismer hun skal tage i brug for at ramme et blødt punkt hos sine læsere, bogen er vel ikke underholdende, men nærmere gribende i sin spillen på følelser. Det er svært ikke at lade sig rive med.