Bøger / faglitteratur / erindringer

Ulven og glasøjet : billeder fra et liv


Beskrivelse


Filminstruktør, producer og tv-tilrettelægger Annett Wolf (f. 1936) fortæller om sit liv, og sine møder med Hollywoods kendte stjerner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2005

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 21. nov. 2005

Chancer er ikke noget man får. Det er noget man tager. Det er blevet Annett Wolfs motto, og chancer har hun taget mange af, hun er vokset op i en københavnsk vinhandlerfamlie som enebarn, og var udset til at arve familiefirmaet. Det var hun ikke helt indstillet på, i stedet lykkedes det hende at komme til at studere sprog og litteraturvidenskab i Cambridge. Det blev baggrunden for en karriere som tv-producer i fjernsynets ungdom, og senere en freelance tilværelse i Hollywood, hvor hun skabte tv-portrætter af nogle af datidens største navne fx Alfred Hitchcock. Efter langvarig sygdom er hun holdt med at arbejde, og har i stedet fået en ny mission. Hun har skabt sin egen organisation The Wolf Foundation, hvis mål er at sikre den arktiske ulvs overlevelse. I krydsklip mellem fortid og et ophold hos Dene-indinanerne i Canada, netop for selv at opleve den arktiske ulv, fortæller hun om sit fantastiske liv, der altid har været båret af nysgerrighed og uforfærdethed. Annett Wolf fortæller med en særlig nerve, og det er tydeligt, at hun brænder for sagen. Hun er loyal, men ikke ukritisk, overfor de mange kendte hun omtaler, det er ikke her man skal læse om Hollywood-skandaler. En interessant selvbiografi om en usædvanlig kvinde. Bogen er illustreret med s/h fotos, hvoraf en del desværre er lidt udviskede.