Bøger / skønlitteratur / roman

Ultimatum


Beskrivelse


Privatdetektiven Pierre Cavell's jagt på en gal forbryder, der har stjålet det mikrobiologiske våben, Botulinus, og nu truer med at udslette hele civilisationen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Rossen

d. 19. dec. 2018

Bogen udkom i 1962 under pseudonymet Ian Stuart. Den er et typisk MacLean-produkt. Velskrevet til det perfektible (halvgod oversættelse), fyldt med spænding af den kontante slags, men lidet nærende og hurtig glemt. At jeg-formen er dræbende for illusionen kan man se forholdsvis stort på, for ikke det mindste glimt af nuanceret personskildring anes bag den strømliniede facade. Ej heller bør man tage for tungt på sandsynlighedskravet. Den ukuelige privatdetektiv Pierre Cavell undslipper således hver gang livsfarlige situationer under sin hæsblæsende jagt på nogle stjålne virusarter, som i kraft af deres evne til at dræbe alt levende, benyttes som pressionsmiddel af den sindssyge gerningsmand. Anskaffelse må være en principsag. Det er muligt, bogen hører til de bedste i sin gerne, men den er og bliver trods sin perfektible overflade og sine store anvendelsesmuligheder - tandløs underholdning.


Politiken

d. 5. dec. 1970

af

af

Ib Christiansen

d. 5. dec. 1970