Bøger / skønlitteratur / roman

Ukendt vand


Beskrivelse


Underholdende tysk spændingsroman om privatdetektiven, Georg Dengler, som skal opklare en kvindes mystiske og pludselige død. For læsere af spændingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2021

af

af

Sanne Mendel

d. 2. mar. 2021

Underholdende tysk spændingsroman om privatdetektiven, Georg Dengler, som skal opklare en kvindes mystiske og pludselige død. For læsere af spændingsromaner.

Georg Dengler er privatdetektiv og bliver en dag kontaktet af et familiemedlem til en nyligt, afdød kvinde. Den afdøde kvinde var Angelika Schöllkopf, medlem af Forbundsdagen for det konservative regeringsparti. Hun skulle på talerstolen og holde en vigtig tale, følte sig skidt tilpas forinden, og falder pludselig død om, midt under talen, med et hjertestop. Alle tror det var en naturlig død, men ikke Angelikas bedstemor, som er overbevist om, at hun blev myrdet. Det bliver en svær sag for Dengler, som pludselig må indse, at sagen er større end som så. Dette er tredje bind i serien om Georg Dengler. Første bind i serien hedder Den blå liste.

God, gedigen tysk spændingsroman, som især kan anbefales til de læsere som ønsker en anderledes og eftertænksom spændingsroman. Der er nogle få steder i bogen lidt knas med det sproglige, måske ligger det i oversættelsen, men det er på ingen måde generende. En fin læseoplevelse.

Vil man gerne læse flere tyske spændingsbøger/kriminalromaner, så kan Nele Neuhaus' forfatterskab anbefales. Hendes første krimi hedder Snehvide skal dø.