Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ufomania


Beskrivelse


Carl har opfundet en Ufo-detektor. Den viser sig hurtigt at være et farligt stykke legetøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Mads Overmark

2007

Den femte udgivelse i serien Dingo. Junior, der henvender sig til de børn, som er færdige med de korte letlæsningsbøger og er klar til noget længere. De kan fortrinsvis findes i 3.-5. klasse (9-11 år). Foreliggende bog er en blanding af gys og spænding tilsat en smule kærlighed. Handling og sprog er relativt enkelt. Enkelte ord er forklaret i ordlisten bagest. Der er fuld fart på fra begyndelsen, og det høje tempo holder sig til sidste side. Nørden Carl har opfundet et apparat, der kan spore ufoer. Da Carl og hans bror, Bjørn, er ude for at prøve det, sker der noget med Bjørn, og hans opførsel bliver mere og mere mærkelig. Der er ingen, der vil tro på Carls ufo-historier, og klassekammeraterne står i kø for at gøre nar af ham - undtagen Yvonne. Sammen forsøger de at redde Bjørn. Bogen minder om dem fra serien Gåsehud, og det er sikkert fra samme gruppe brugere, at den skal finde sine læsere. Bogen kan anvendes som hyggelæsning, læsetræning og til den gruppe drenge, som er ved at opgive bøgerne.