Uden for citat

Man skal have lyst til letlæselig aktuel underholdning for at tage denne ned fra hylden, men et nogenlunde kendskab til både mærkevarer og københavnske cafeer er nok også påkrævet for at kunne hænge på i denne historie.

I bibliotekerne kender vi forfatteren fra I morgen skal vi hjem, 2003, der handler om en flygtningefamilies hårde vilkår. Siden har offentligheden mødt Paula Larrain i forskellige mediesammenhænge, foruden at hun har været folketingskandidat. Her er en satire, der har en ministers unge pressechef/spindoktor som hovedfigur. Mikkelsen hedder han, og vi er med rundt i det københavnske restaurantliv for at plante, hvad der skrives om hans minister, som iøvrigt skrupelløst ofres til sidst. Alle fordomme bekræftes med omhu; det eneste, der gælder, er det "rigtige tøj" og at blive set de "rigtige steder", væsentlighed eksisterer ikke. Historien om et lovforslag som resultat af alt andet end seriøs politisk tænkning er nok den skarpeste pointe, resten er garneret med billeder af alle dem, der intet indhold har, men kun selviscenesættelse. Hun har iøvrigt selv en statistrolle ved et ambassade-party, der lyder så latterligt, at det nok er rigtigt. Historien har en slutning, der alt efter smag ender i lagkagekomik eller det store crescendo.

Georg Metz har også med flid brugt satiren på de kendte.

Let og stedvis bidsk underholdning om dem, der kun lever, når de er i fokus.

Læs hele vurderingen