Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ud i det blå med Peddersen


Beskrivelse


Katten Findus finder Peddersens gamle telt på loftet, og de to venner tager på telttur. Men da hønsene også vil med, kommer de ikke så langt. Peddersen når dog at prøve sin nye opfindelse: en flitsbue-fiskestang.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Margot Andreasen

d. 18. dec. 2018

Peddersens kat Findus finder et gammelt telt oppe på loftet og de to venner beslutter at tage på telttur sammen. Turen kommer nu ikke til at gå helt som forventet, bl.a. fordi hønsene blandersig. I hvert fald ender det med at teltet bliver slået op lige uden forhuset. Findus sniger sig imidlertid indenfor, mens Peddersen ligger alene tilbage i teltet. Da han næste morgen opsøges af enemsig nabo, synes han det er ret pinligt. Han er dog ikke bleg for at smøre tykt på for at redde æren. Det er en typisk Peddersen-bog med megen underfundighed i såvel tekst som billeder. Endviderefortælles historien med en ægte barnlig humor, som går rent ind hos såvel voksne som børn. Det er en rigtig dejlig bog som på en gang er vidtløftig, men samtidig formidles med overbevisende ro oglivserfaring. Som i de øvrige Peddersen-bøger lever detaljer i billederne deres eget liv, som det er sjovt at gå på opdagelse i. En herlig bog for børn fra ca. 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Igen lykkes det SN at dreje en i og for sig lidt tynd historie om den originale eneboer, Peddersen, hans nævenyttige kat, Findus og hans irriterende, dumme høns til et varmende udtryk forvisdom og livsbekræftende humor. I et fint samspil mellem den lunt fortalte, fyldige tekst med underspillede replikker med meget mellem linierne og de herligt sprudlende, let karikeredefarvebilleder af de sørgmuntre begivenheder med flere handlingsdele på hvert opslag bliver det en historie, der ikke bare kan more de børn omkring skolestarten, der får den læst højt inden gentagneefterfølgende aflæsninger af billedernes vrimmel af de mest barokke og muntre detaljer, men også den voksne oplæser, der også vil kunne lunes ved historiens pointe om at have det rart med hinandenher og nu ved at se det store i det små og måske nøjes med mindre end drømmenes idealer. Peddersen finder et gammelt telt på loftet. Findus vil gerne prøve at ligge i telt uden for huset, menPeddersen vil hellere på sin ungdomsdrømmefisketur rundt om søen. Hønsene blander sig i begivenhederne, Findus mister modet og det hele ender med, at Peddersen er ved at blive til grin blandtnaboerne - og morgenmaden kan indtages 'langt oppe i fjeldet' lige bag ved huset.


Weekendavisen

d. 12. feb. 1993

af

af

Marie Tetzlaff

d. 12. feb. 1993