Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tyvetøsen


Beskrivelse


Dians bedstemor er død og han er hjemløs. Han bliver taget til fange af tyvetøsen Stella og hendes ven Kempa. Kempa har læst i sine kort, at Dian vil bringe ham guld.

Emneord



Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2002

af

af

Betty Folino (skole)

d. 17. okt. 2002

5. bog i Drageherre-serien. Lix-tallet er lavere end i de første bøger i serien, og der er ny illustrator og ny typografi, men ellers fortsætter denne letlæste fantasy-fortælling der, hvor 4. bog sluttede. Dian er i byen Rai, hans bedstemor er død, og han er hjemløs. Han overfaldes, mens han leder efter et sted at sove. Han tages til fange af tyvetøsen Stella, som holder sammen med Kempa, tidligere en af Kongens bedste og mest loyale mænd. Kempa har læst i sine kort, at Dian vil bringe dem guld. Når Kempa ser Dians dragesmykke, ved han, at Dian er den forsvundne prins. Der lægges op til et dramatisk opgør med Nagir i kommende bind. Hændelser fra de tidligere bind forklares kort, men det er en fordel at have læst de øvrige bind i serien. Tekst og billede hænger nøje sammen. Hans Høygaards illustrationer har en lidt grovere streg end den tidligere illustrators, men i store træk er de i harmoni med de øvrige bind. Forsiden viser en kampberedt Stella og en varsom Dian omgivet af orker. Bagsideteksten beskriver kampen mod orkerne og svarer i sværhedsgrad til resten af teksten. Historien bliver mere spændende for hvert bind og både drenge og piger fra 2. kl. vil efterspørge denne fortsættelse af historien om Dian.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2019

af

af

Stine Bille

d. 18. feb. 2019

I serien "Drageherren" tager Dian ud på en lang og farefuld rejse. Han vil prøve at befri landet fra den onde Nagir. Sammen med nye venner kæmper de for Terras frihed. For de 8-10-årige.

Alle 11 bind i serien "Drageherren" udkommer nu i serien "Blå læseklub". Hovedpersonen er drengen Dian, der er vokset op som hittebarn hos en gammel kone. Da han bliver valgt til drageoffer, starter hans kamp for at overleve, og for at nedkæmpe den onde Nagir og hans hær af orker. På sin lange rejse, som der fortælles om i de 11 bøger, møder han mange forskellige farefulde udfordringer, og Dian skal kæmpe mod mange onde fjender. Heldigvis får han også mange nye venner, som alle ønsker at hjælpe ham. De ser alle noget helt specielt i ham, og langsomt finder de ud af, hvem han i virkeligheden er. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet i forhold til den tidligere udgave, fx har man fjernet store bogstaver på stednavne, delt flere ord med bindestreg og ændret skrifttypen til en mere læsbar type. Bøgerne har lix 8 til 10, dog har del 9 nu en lidt lavere lix.

Det er en fantastisk fantasy-fortælling. Historien bliver mere spændende for hvert bind, og man bliver indfanget i Drageherrens univers. Illustrationerne underbygger historien og de følger teksten fint, både i streg og stemning.

En anden rigtig god og spændende fantasyserie er serien om "Ulveridderne", fx Ulveridderne - flammen i øjet.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 50/51/52 (2004)

af

af

Mogens Bille

Årg. 121, nr. 50/51/52 (2004)