Bøger / faglitteratur til børn

Tyrkiet og Istanbul


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om Tyrkiets udfordringer som et land på grænsen mellem Europa og Asien, og i forhold til at bevare egen identitet og politisk stabilitet i et område, der er præget af konflikter.

Indhold

Her er Tyrkiet ; Landet ; Arbejdsliv i Tyrkiet ; Det tyrkiske samfund


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2014

af

af

Inge Lykke

d. 10. juli 2014

Til unge fra 12-14 år. Til selvstændig læsning for unge, som interesserer sig for områder i verden, der er i hastig udvikling.

Bogen indledes med fakta om landet og med spørgsmål til fremtiden. Vil Tyrkiet snart være blandt verdens ti største økonomier? Vil den nyvundne rigdom gavne både høj og lav? Bliver det nye Tyrkiet et religiøst eller et verdsligt land? Hvad med menneskerettighederne? Hvilken rolle vil landet spille i Mellemøsten, og bliver Tyrkiet medlem af EU som planlagt? Herefter er bogen inddelt i 3 kapitler, hvor første kapitel indeholder landets historie, folk, sprog og politik. I næste kapitel fokuseres på arbejde, erhverv, de store byer, transport og miljøproblemer og i sidste kapitel fortælles om menneskerettigheder, æresdrab, lov og orden, sundhed, uddannelse, medier, kultur, tro og samarbejdspartnere i verden. Teksten er inddelt i mange afsnit med overskrifter, og på hvert dobbeltopslag er en overskrift med store typer. Der er farvebilleder på alle sider, og billederne fylder lidt mere end teksten.

Til samme målgruppe findes Tyrkiet i serien Det ny Europa fra 2005. Der er mere tekst i denne gamle bog og ikke så mange fortællende billeder som i den nye bog.

En indbydende bog med mange oplysninger. Tyrkiet er et rigt land, hvor alt frugt, grønt, vin og te dyrkes, og der er mange mineraler i undergrunden. Men ytringsfriheden har det hårdt. Skal Tyrkiet være medlem af EU, er det vigtigt, at danske unge får kendskab til landet.



Informationer og udgaver