Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Tyge Brahe


Beskrivelse


Om Tyge Brahes (1546-1601) opvækst, uddannelse og arbejde samt om renæssancen og dens verdensbillede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2012

af

af

Hans-Christian Uth

d. 16. mar. 2012

Bogen kan anvendes som supplerende materiale til historieundervisningen på 4.-6. klassetrin og til interesselæsning for de 10-12-årige.

Bogen rummer 14 opslag, som hver udgør et kapitel. Der fortælles nogenlunde kronologisk om Tyge Brahes opvækst, uddannelse, familie og arbejde. Der er særskilte kapitler om Tycho-Brahe-dage, om renæssancen, verdensbilleder, kongerne og Tyge Brahes mystiske død. Hvert opslag rummer en forholdsvis letlæst to-spaltet brødtekst, et antal dokumenterende illustrationer med billedtekst, forklarende tekstbokse, samt stemningsskabende farvetegninger i naivistisk, næsten satirisk stil. Bogen rummer indholdsfortegnelse, stikord, læs mere og årstalsliste. Ordforklaring er overflødig, da stort set alle begreber forklares undervejs. Bogen rummer en del tegn-, stave- og sprogfejl.

Syvende titel i forlagsserien. Af monografier om Tyge Brahe for målgruppen har vi Tyge Brahe : en dansk naturvidenskabsmand fra 1999 og Tyge Brahe i serien Det lille fagbibliotek fra 2005.

En lille fagbog, som på letlæst måde giver et temmelig omfattende og korrekt billede af Tyge Brahes liv og tid.