Bøger / faglitteratur

Tvillingebilleder


Beskrivelse


I en række øjebliksbilleder beretter en- og tveæggede tvillinger om hver deres tvillingeskab. Om forskelsbehandling, identitet, seksualitet, om at være målestok for den andens lykke, om manglende kontakt og det modsatte, om at være førstefødt, om parforhold, loyalitet m.m.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2002

af

af

Jette Landberg

d. 17. apr. 2002

Abelone Glahn, der er journalist og mor til tvillinger på 12 år, udgav for et par år siden en bog om de første 10 år med tvillinger og redigerer webstedet: www.tvillinger.com. I bogen her beretter tvillinger i alderen 21 til 93 år om deres oplevelse af at være tvilling. De forskellige udsagn beskriver såvel gode som dårlige sider ved det at være en del af et tvillingepar. Her er alle grader af tvillingeskab med, fra forholdsvis almindeligt søsterskab til den fuldstændige samhørighed. Mange af de interviewede nævner problemer med altid at blive sammenlignet med deres tvilling og aldrig rigtigt at kunne føle sig som et selvstændigt væsen. De er ret enige om vigtigheden af at skille tvillinger ad i skolen og understøtte deres forskellige udvikling. Mange har selvfølgelig også gode oplevelser med at være tvillinger: De, der har mistet en tvilling, føler i mange tilfælde et stort tab og savn. Der er ikke tvivl om at det er noget særligt at være tvilling; men jeg kunne selv nikke genkendende til en hel del af stoffet selv om der er 15 måneder mellem min storesøster og mig; almindelige søskende kan altså også læse med. Der er tidligere udkommet adskillige bøger om tvillinger; men kun en enkelt bog har beskæftiget sig med voksne tvillinger.


Politiken

d. 16. juli 2002

af

af

Christian Graugaard

d. 16. juli 2002



Informationer og udgaver