Bøger / faglitteratur

Tv-produktion : nye vilkår


Beskrivelse


Præsentation af centrale teoretiske og metodiske problemstillinger, forbundet med forskning i produktionen af medietekster, samt en gennemgang af tre cases, der hver især sætter fokus på nogle af de produktionsformer, der er dukket op i kølvandet på monopolbruddet i 1988.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Conni Boll Christensen

2007

Kirsten Frandsen og Hanne Bruun er lektorer og forskere ved Institut for Informations- og Medievidenskab og har begge tidligere skrevet om mediepolitik. Her har de redigeret en bog om tv-produktion, hvor alle kapitler er skrevet af folk med en medievidenskabelig uddannelse. Vilkårene for tv-produktion blev fundamentalt ændret, da DR's monopol i 1988 blev brudt. TV 2 startede og blev opbygget efter en entreprisemodel, hvilket betød, at hovedparten af produktionen af tv-programmer skulle placeres hos eksterne og privatejede produktionsselskaber. Danmark fik for første gang et marked for og en konkurrence om tv-programmer. Bogen redegør for dansk tv-produktions vilkår i dag. Første del af bogen præsenterer nogle centrale teoretiske og metodiske problemstillinger indenfor medieforskning og redegør for viden om logikker og processer indenfor produktionsaspektet. Abstraktionsniveauet er højt og fordrer, at læseren er bekendt med både fagterminologi og problemstillinger indenfor medieverdenen. Bogens anden del gennemgår tre cases, hvor teorierne konkretiseres, hvilket gør teksten mere tilgængelig for lægmand. Her analyseres bl.a. samarbejdet og rollefordelingen mellem udsendelsernes redaktør og producent. Litteraturhenvisninger efter hvert kapitel. Bogens målgruppe er lånere, der interesserer sig for de teoretiske overvejelser, der knytter sig til moderne tv-produktion.