Bøger / faglitteratur / biografier

Tutti fratelli : alle brødre


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kresten Søe Christensen

2007

For videregående historisk interesserede.

Et meget detaljeret værk om Henry Dunant, hvis idealistiske kamp i 1863 var drivkraften ved oprettelsen af Røde Kors til beskyttelse af sårede på slagmarken og de senere Genevekonventioner om bl.a. fanger og civile i krig. - En livslang energisk kamp, der desværre også medførte Dunants personlige økonomiske ruin med en tilværelse i fattigdom præget af depressioner og stadig forfølgelse af nådesløse kreditorer. Først Nobelprisen 1901 bragte ham oprejsning i de sidste år indtil hans død 1910. Bogen fortæller og refererer sagligt om Dunant, men har ikke megen personlig eller kritisk kommenterende vinkel på stoffet. Formuleringen virker især i bogens første del højstemt og bedaget med fx ord som betvivler, absolverer, istemmer og medgiver. Jeg noterede mig også i den forbindelse under læsningen, at mange passager - op til hele afsnit - var ordrette gengivelser fra Grimberg: Verdenshistorien i kildefortegnelsen. Metoden med kilder direkte i teksten kan være fin til gengivelse af samtidsatmosfære mht. den historiske ramme, men virker her vel rigelig anvendt og gør tit læsningen tung og omstændelig.

Madsen Poulsens Henry Dunant, der fortrinsvis er til opgavebrug fra 13 år, og den lille J. Henry Dunant - Røde Kors' grundlægger fra Dansk Røde Kors er eneste andre nyere udgivelser.

Bogen er med de nævnte forbehold velegnet til videregående detaljeret læsning om Henry Dunant.


Jyllands-posten

d. 30. juni 2007

af

af

Gerhardt Eriksen

d. 30. juni 2007



Informationer og udgaver