Bøger / skønlitteratur / roman

Tugt og utugt i mellemtiden. Bind 1


Beskrivelse


En historisk roman, der beskriver de kaotiske forhold, der herskede i Danmark omkring 1975.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 18. dec. 2018

Den mellemtid titlen hentyder til er perioden mellem år 1500-2000, nærmere bestemt år 1975. Fortælleren er en mand ved navn Ato Vari, der har fået den besynderlige idé at fortælle om dentilværelse man levede dengang. Det begynder med at to straffefanger, ofre for et vilkårligt straffesystem, flygter fra et statsfængsel i en by ved navn Horsens og kommer til en anden by ved navnÅrhus, hvor de kommer ud for sælsomme ting og hændelser. Verden var af lave dengang, både inden for den offentlige og private sektor, ingen ro og orden, kærligheden kunne ingen finde ud af, vold ogondskab florerede, og alles skæbne var indfiltret i de andres. Ato Vari beretter om den tids skikke og mennesker med en pedantisk omhu, en tør humor og medfølende ironi. Svend Åge Madsen har på nyskrevet en stor roman, stor i omfang, indsigt og dybde. At en digter af det format stadig går så forholdsvis upåagtet rundt, kan kun skyldes at han lever i mellemtiden.