Bøger / skønlitteratur / roman

Trompeten


Beskrivelse


Jonathan Nevskij havde for 17 år siden en kortvarig kærlighedsaffære med en kvindelig trompetspillende klovn. Han vender nu tilbage for at opsøge hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2008

af

af

Michael Olsen

d. 30. sep. 2008

Trompetens læserskare vil nok mest være de mennesker, der er nysgerrige med hensyn til debuterende skønlitterære forfattere. Jeg kan forestille mig, at også folk, der kan lide magisk realisme også vil være interesseret i denne bog. For selvom der ikke rigtig er nogen magisk realisme til stede i bogen, så er der alligevel en lidt sær stemning, som bogen har tilfælles med bøgerne i den genre.

Jonathan Nevskij forlod for 17 år siden temmelig ufrivilligt den by, hvor han var blevet ansat til at lave en stenmosaik. I byen mødte han en kvindelig trompetspillende klovn, som han forelskede sig i. Deres korte kærlighedsforhold blev brat afsluttet, da han blev stenet ud af byen. Nu er han tilbage for at opsøge hende igen. Men mødet foregår ikke, som han havde forventet. Historien i Trompeten er lidt sær, og det er svært at følge med, for man føler ikke, at man får alt at vide. Heller ikke det, der står imellem linjerne. Personerne virker som om, de taler forbi hinanden og desværre også forbi læseren. Det er Alexander Carneras første roman, men ikke hans første udgivelse. Han underviser i filosofiske og æstetiske fag på Handelshøjskolen.

Dybest set handler bogen om en kriseramt mand, som har givet sig selv en mission, der ikke forløber helt som planlagt. De bøger findes der flere af, og her er bogen kvalitetsmæssigt at finde i den lavere ende af midten.

Trompeten er noget tillukket og måske mest til læsere af magisk realisme og bøger, der stemningsmæssigt minder om den genre.