Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Troldkarlens krypt


Beskrivelse


Ved hjælp af to terninger, blyant, papir og viskelæder skal du som hovedperson finde det magiske sværd, der kan dræbe den hæslige åndemaner Razaak, der er stået op fra de dødes rige.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner

d. 18. dec. 2018

Den hæslige åndemaner Razaak er stået op fra de døde, fordi hans gravfred er blevet forstyrret. Nu skal læseren, som er hovedpersonen, finde det magiske sværd, som er det eneste, der kan dræbeRazaak. Alt dette sker selvfølgelig under et utal af sammenstød med uhyggelige og farlige væsner. Handlingen er opdelt i 400 afsnit og udspilles som sædvanlig ved hjælp af 2 terninger og eteventyrskema. Bogen hører til i seriens letteste del, hvad eventyrskema angår, og den er forsynet med et utal af rædselsvækkende s/h tegninger i en rimelig gengivelse. Det kulørte omslag eriøjnefaldende og signalerer gys og gru for alle pengene! Teksten er flydende og mundret, men selve temaet indeholder ingen fornyelser. Bogen virker nærmest som et lidt uinspireret opkog af genrenskendteste elementer, men den skal nok blive populær blandt seriens tilhængere, fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen er nr. 11 i serien Sværd og trolddom og som de øvrige dels et spil og dels noget af en gyser. Men det tager jo lidt af gyset at skulle sidde med eventyrskemaet og slå terninger, tællepoint og grifle ned. Sagen er, at du skal finde et sværd gemt i Månebjergene for at standse den ondskab, der udgår fra åndemaneren Razaak, og som vil ødelægge alt. Du er kun udstyret med evner,udholdenhed og held, som du finder et pointtal for. Det er nemlig dig, der er helten - i hvert fald hovedpersonen. De 230 sider giver 400 afsnit at springe imellem og mange muligheder for at tabekampen undervejs, hvor der dukker et utal af hæslige uhyrer op. Heldigvis tilintet-gøres jeg ret hurtigt - - selv efter adskillige forsøg. Så slipper jeg for at møde flertallet af de styggevæsener, der i sort/hvide gnidrede tegninger gennemillustrerer bogen. Men der er jævnligt forspørgsel i udlånet på genren, og en vis underholdningsværdi og koncentrationsøvelse kan vel tillæggesspillet. Låneren må dog bådekunne læse og regne og huske på et vist niveau for at gennemføre spillet. Kronologisk læsning giver ingen sammenhæng. Fra 6.-7. klasse og op.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 9. sep. 2003

For mig var bøgerne i Sværd og trolddom de første og de bedste i denne genre, der er halvt historie og halvt spil. Den slags bøger var et stort hit i 80-erne. Ved at bladre rundt i de 400 små afsnit, afhængig af terningkast og egne valg, stykker man selv historien sammen. Og man skal dø en masse gange, i kamp med diverse fantasifulde monstre, før ens mission lykkes. Egentlig en primitiv forløber for nutidens computerspil. Men nu får bøgerne her en renæssance. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for de er spændende og underholdende og knytter sig til den store interesse, der er for fantasy og (live)rollespil. Det er kun en del af serien, der udkommer igen, nemlig bøgerne af Steve Jackson og Ian Livingstone. De får derfor en ny nummerering, så bogen her, der tidligere var nr. 11 i serien, er nu nr. 6. Dét og forsideillustrationen er dog de eneste ændringer overhovedet, for bogen er et identisk genoptryk af den gamle udgave fra 1988. Til selvlæsning fra ca. 11 år, men kan også være et hit til oplæsning for de lidt yngre. Man kan evt. snyde og droppe det med terningerne (så klarer man sig også bedre i kampene). Gode s/h ill. i fantasy-stil. Indbydende, kulørt forside i samme stil som på den gamle udgave.