Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Troldepus og fuglene


Beskrivelse


Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ellen Jensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Denne 37. bog om Troldepus indeholder 2 episoder. I den første kan Pussi Troldunge ikke finde ud af, hvor hun skal ønske sig hen med Troldepus. Hun søger hjælp hos fuglene og i skolen. Da hunkommer til skolen, ser børnene lysbilleder om fuglenes liv. Sammen med troldefamilien tager hun ud i naturen for at se, om de lever, som læreren har fortalt. I den anden episode hjælper Troldepusto kronhjorte, der i et slagsmål har fået viklet deres gevirer sammen. Den barnlige charme fra de første trolde-pusbøger er efterhånden svær at få øje på. Den første episode er ikke ordentligtafsluttet. Tilsyneladende glemmer Pussi hvorfor, hun har opsøgt fuglene og skolen. De 2 episoder er uden logisk sammenhæng. Det virker som om historien om hjortene er hæftet på, for at bogen kanblive lige så lang som de foregående i rækken. Sproget er gammeldags. Bogens format og udstyr svarer til de tidligere bind i serien. Den kan bruges til oplæsning fra ca. 5 år og til selvlæsning fraca. 9 år. Hvis man ikkeallerede er stoppet med at købe denne serier, synes jeg. man skal gøre det nu og satse på titler, der bringer fornyelse til genren.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

E. Skov Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Troldepus og Pussi Troldunge oplever i deres videbegærlighed at komme i skole, hvor de ser en film om fugle og redebygning. Bagefter kontrollerer de ude i naturen sammen med Troldefar ogTroldemor, at det stemmer, hvad de har set. Det hele sker naturligvis i al ubemærkethed af mennesker og ved hjælp af gode venner som Mikkel Ræv, Uhahu og andre gamle kendinge. Der gøresselvfølgelig også brug af tryllestave og usynligheds-pinde, som kendetegner serien og muliggør det umulige. Senere hjælper Troldepusfamilien Hornkrone, som i kamp har fået filtret geviret sammenmed rivalen Knejs'. Dette problem løses bl.a. ved hjælp af en sav, selv om Troldefar ikke er meget for at benytte sådan en »mennesketingest«. Bogen er på 94 sider, deraf 11 helsidestegninger afKarl Tornby. Lidt viden, megen hygge og trylleri for de 8-10 årige, der er begejstrede for serien, der er uden fornyelser og tilsyneladende uden ende.