Bøger / skønlitteratur til børn / børnerim

Trolden på knolden og andre børnerim


Beskrivelse


Blandet samling af børnerim.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

Blandede børnerim til oplæsning for de ca. 5-8-årige. Bagsideteksten hevender sig til voksne med fokus på, at rim og remser giver sproglig opmærksomhed.

Forfatteren er uddannet pædagog og har i sit arbejde beskæftiget sig med rim og remser med henblik på at styrke sproglig opmærksomhed. Bogens rim har karakter af at være skabt i denne sammenhæng. Det er vrøvlevers, hvor det vigtigste er, at det rimer. Der er enkeltvers eller ofte 2-3 sammenhørende vers, og hvert vers har 4 eller 6 linjer. "Jeg har en papegøje,/som hedder Pape Bøje./Bøje taler hele natten/med bamse, Ib og med katten." For at få rimene til at passe, er der mange steder brugt selvopfundne navne, versefødderne halter flere steder og pointene er noget tynde. Stor typografi og god plads på siderne. Forsiden i farver og de s/h tegninger passer i stil og streg til indholdet, men tilfører ikke yderligere til rimene.

Versene er slet ikke sjove og afrundede som i forfatterens billedbog Tåen i åen og andre børnerim (98/33). Bogen får det svært overfor børnebibliotekernes vrimmel af fyndige vrøvlevers med overraskende pointer og versefødder, der vandrer direkte ind i langtidshukommelsen.

En bog der til oplæsning ikke lever op til bibliotekernes mange gode bøger med børnerim. Men med fokus på sproglig opmærksomhed kan den bruges som inspiration til arbejdet med børn og rim.