Bøger / skønlitteratur til børn

Troldefar


Beskrivelse


Billedbog. Troldedrengen og hans mor drager på tur ind i den mørke skov. De vandrer i flere dage. Men til sidst er de ved deres mål. Og der møder troldedrengen én, han ikke har set meget længe og næsten ikke kan huske, nemlig hans far!

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2000

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 6. sep. 2000

Fortælling om en lille troldedreng, som normalt altid er glad. Men pludselig bliver han trist og har ikke rigtig lyst til noget som helst. Da det bliver forår, tager troldemor affære, og de to drager nu på tur. Troldemor har et mål - og det gælder et besøg hos troldefar, for han bor nemlig alene ude i skoven. Troldedrengen tilbringer nu en dejlig tid sammen med sin far, og har ikke lyst til at drage hjem igen, da den tid kommer. Men så forklarer troldemor at hun og troldefar ikke kan bo sammen, men at han kommer og besøger dem næste forår. Og da troldedrengen kommer hjem, er han glad for at være hjemme igen, og glæder sig til han får besøg næste forår! Humoristisk og på samme tid en alvorlig bog, om et desværre aktuelt emne. En god bog, der indeholder mere, end man umiddelbart tror ved første øjekast! Hvordan har man det, når ens mor og far ikke bor sammen? Bogen er fuld af dejlige farvestrålende og fantasifulde illustrationer, som på en fin måde angiver stemningen. Forfatteren har tidligere illustreret andre bøger bl.a. Olivias nye kjole 1997. Bogen er velegnet til oplæsning og en god snak. Til børn fra 4-5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2000

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 6. sep. 2000

På sin vis en bevægende billedbog med en aktuel og genkendelig problemstilling for mange af nutidens børn henlagt til et eventyrligt univers. Bogen handler om lille Trold, der fordi han er trist til mode sammen med sin mor drager ud på en længere rejse. Det viser sig, at den kloge troldemor har forståelse for, at hendes søn nu er klar til og har behov for at møde sin far, der bor i bjergene. Det skyldes ikke mindst de poetiske og stemningsfulde akvareller i dæmpede nuancer, at det bliver et rørende møde og nogle dejlige dage, som ender med at give den lille Trold ny erkendelse og energi. Bogen handler om identitet, og hvem er jeg. Til oplæsning og samtale om det at være et barn, der ikke bor hos både sin far og mor. At ens far stadig er ens kærlige far, selv om han er en svirebror og lidt voldsom. Fra 5-7 år.


BUM

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)

af

af

Merete Møller Olesen

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)


Berlingske tidende

d. 30. sep. 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 30. sep. 2000