Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Trix-X - den døde kat


Beskrivelse


Livs kat er blevet kørt over. Løbehjulsbanden Trix-X vil hjælpe Liv med at finde den grønne bil med blod på lygten og en måske med en en bule. Mon det lykkes?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2014

af

af

Vibeke Axelsen

d. 6. maj 2014

Bogen er udgivet i serien Let ps. Den har lix 7 og let-tal 17 og kan læses, når læseren har knækket læsekoden, fra ca. 7 år.

Denne bog er den første i en serie kaldet Trix-X. Foreløbig er der lovet en mere, men det er også nødvendigt, da mysteriet langt fra bliver opklaret i denne om den døde kat. Drengene Storm og Måns - begge udstyret med trick-løbehjul - kalder sig Trix-X. De vil opklare forbrydelser; i første omgang at finde den person, der har kørt Livs kat over, så den døde. Da katten på behørig vis er blevet begravet, bliver Liv også optaget i Trix-X. De leder efter den grønne bil, der har blod på en forlygte og formentlig en bule. De finder den på Bil-Jans værksted. De gemmer sig og overhører bilens ejermand, der på en vred måde kommanderer med Bil-Jan og siger, at bilens lygte skal ordnes i en ruf. Børnene sidder skræmte i deres skjul, og der slutter bogen med mange spørgsmål, som læseren må vente i spænding på at få svar på i fortsættelsen. Teksten er enkel med korte sætninger. Illustrationerne gør det nemt at forstå handlingen, også for den læser, hvor bogen er lidt svær.

Der findes flere serier, børnekrimier, om børn, der slutter sig sammen for at opklare et eller andet, fx Koldt blod og Piger på sporet, som er sværere. Der er ikke mange for begynderlæserne.

Målgruppen vil synes om denne bog. Den indeholder temaer, der er tæt på børns tilværelse. Bogen falder fint ind i den efterhånden lange, lange række af gode og velskrevne bøger i Let ps-serien.