Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Trille Tidsrøver : mysterierne : 4 børnekrimier


Beskrivelse


Krimi. Trille er blevet fortryllet og modtager beskeder om fremtiden. Med sine synske evner afslører hun både pirater, kidnappere og kunsttyve. Men hvordan slipper hun af med sin nye evne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2011

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 6. okt. 2011

Bogen henvender sig til børn fra 8-12 år, og er velegnet som højtlæsning. Den sidste af bogens 4 historier handler om Halloween, som forsidens illustration, malet med farvekridt, signalerer.

4 nye historier om Trille Tankestjæler, der nu kaldes Tidsrøver, fordi en fortryllelse har gjort hende synsk. Pirater på Norgesbåden, den afskyelige snemand ved Lillefjeld, madglade hundekidnappere, og kunsttyve til Halloweenfest på grevindens slot bliver alle afsløret af Trille, der modtager mystiske beskeder om fremtiden. Historierne bør læses i rækkefølge. I dem alle forsøger Trille at blive sin nye evne kvit. Det kræver, at hun finder en seddel i en kunstbog og løser en gåde. Bogen er velskrevet med mange gode pointer, men der er noget lunkent over historierne. Forfatterens meget snakkende stil med mange digressioner gør desværre, at man mister fokus og har svært ved at engagere sig i historierne. For mig var det en kamp at komme gennem hele bogen. Teksten er sat i to spalter med en fornuftig skriftstørrelse og uden illustrationer.

Hvis man kan lide at læse om Trille og hendes familie kan man med fordel fange an med de 4 første Trille-historier i Trille Tankestjæler af samme forfatter.

4 nye historier om Trille og hendes familie. Velskrevet, men meget snakkende. Historierne mangler kant og fokus.