Bøger / faglitteratur

Triangel : De forenede Automobilfabriker A/S


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Præsentation af De forenede Automobilfabrikers historie og baggrunden for den danske bilproduktion Triangel samt gennemgang af bilernes udvikling og teknik i en historisk gennemgang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2009

af

af

Knud Weile

d. 8. sep. 2009

Triangel stod der på køleren eller motorblokken på mange biler og tog i årene før, under og efter besættelsen, hvor Triangel var et varemærke, der garanterede dansk kvalitet og velkørende maskiner. Bogen her om Triangels produkter og deres tid Danmark i perioden 1918-1972 henvender sig først og fremmest til interesserede i gamle biler og tog men fortæller også meget om periodens trafikhistorie.

Forfatteren er gammel lastbilchauffør og historiker, og de forudsætninger præger hans fortælling om Triangel, der både fokuserer på tekniske detaljer og kommer langt omkring i beskrivelsen af samfundet omkring bilerne og togene fra fabrikken. Gennemgangen er ret kalejdoskopisk med afsnit, der kronologisk følger firmahistorien, beskriver specialkøretøjer, bringer detaljerede tekniske oplysninger og fortæller gode historier fra hverdagen med Triangels lastbiler og skinnebusser.

I forvejen er der stof om Triangel og fabrikkens biler og tog i monografilitteraturen om lastbiler, jernbaner og trafik og i årbogsudgivelser og tidsskrifter. I denne stofrige og velillustrerede bog kan man imidlertid på ét sted læse om alle Triangels produkter og deres historie.

Et pragtværk med en imponerende mængde detaljer der i tekst og velvalgte illustrationer fortæller et stykke dansk firma- og teknologihistorie og bringer læseren tæt på de gode og solide køretøjer fra Triangel og deres samtid.



Informationer og udgaver