Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Tre Swaner : Christine, Sigurd & Lars på Møllebakken


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling 16.5.-19.10.2003.

Om ægteparret Christine Swane (1876-1960) og Sigurd Swane (1879-1973) der begge var kunstmalere og deres søn Lars Swane (1913-2002), der ligeledes valgte malerkunsten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2003

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 19. juni 2003

I sommeren 2003 ophænger Johannes Larsen Museet i Kerteminde en særudstilling om Christine, Lars og Sigurd Swane. Denne bog er udstillingens officielle katalog, og som sådan er det et meget fornemt værk: særdeles nydeligt trykt og med nogle fornemme billedgengivelser. Det er væsentligt, når det er så fine koloristers værker, der gengives. Den flittigt skrivende museumsinspektør har tidligere skrevet om emnet bl.a. i museets katalog fra sommeren 2001 Den store sommer. Malerfamilien Swane er hyppigt portrætteret i bøger og på video. I de senere år har det mest været Sigurds anden kone og deres tre børn, der har været i fokus. Det må denne bog så afgjort kunne ændre på: Både den første kone: Christine, og sønnen Lars får her fremvist fremragende billeder, ligesom Sigurd Swane, naturligvis. Teksten er grundig og veldokumenteret, og kredser selvsagt meget om de tres forhold til "Fynboerne"; ikke mindst fordi Christine var søster til Johannes Larsen og ven med både Anna og Fritz Syberg. Alt i alt er der et katalog, man kan have stor glæde af, også uden at se udstillingen. Men mange tager nok en tur til Kerteminde efter endt læsning.