Tre af samme slags

Som den foregående Man ved aldrig med Emilie (00/09) er denne en varm og oplivende skildring af børneliv anno lige nu. Denne gang er Ole på 6 år i centrum for begivenhederne. I femten kapitler, der hver er en afsluttet fortælling, men fortløbende over en sommer, kommer vi meget tæt på en fantasifuld dreng med energi og handletrang, men også med tilbøjelighed til at komme lidt galt af sted i forhold til forældrene og ikke mindst til storesøster Jule på 14 og hendes jævnaldrende kammerater i landsbyen langt fra alting. Oles egentlige makker er lillebror Lars på 2, som Ole tillægger medviden og forståelse. Det er ikke de vilde og dramatiske begivenheder, Ole involveres i, men der er en stadig lun spænding bogen igennem. Den vil være herlig at læse op i indskolingen, hvor også oplæseren kan blive lidt klogere på børns tankeverden. Teksten er som folk nu taler - et ligefremt nutidssprog gengivet med en lun, underspillet humor. Den kommer meget tæt på Oles tanker og forestillinger og beskriver solidarisk hans lidt skæve gøremål. Hvert afsnit opsummerer, hvad Ole så pludseligt indså efter de hændelser, og tilhøreren bliver også klogere undervejs. En række meget enkle stregtegninger spiller fint med i tekstens gemytlige toneart.

Læs hele vurderingen

Højtlæsningsbog for børn fra 5 år. Ole er 6 år og bor i et hus på landet sammen med mor, far, lillebror Lars og storesøster, Jule. Ole er en rigtig dreng, som leger og digter gode lege. Resultatet er ofte anstrengende for Oles omgivelser, især hans mor. Ole får fiskekrog i fingrene, hælder skraldepose ud i lillebrors legetøjslastbil og laver losseplads på dynen. Oles mor bliver syg, travle far må tage over. Ole reagerer ved at gemme sig. De mange narrestreger frem til moderens sygdom er måske lige langt nok drevet, men bogens sidste tredjedel, moderens sygdom og Oles reaktion, løfter perspektivet i historien. Synsvinklen er Oles, den voksne oplæser vil ofte genkende situationen og tolke videre, mens børnene får chancen for at se det hele udefra. Indimellem føler Ole sig alene, vred og uforstående overfor sin mor, lillebror eller storesøster, men dybest set holder de af hinanden. Pointen er at fortælle historien om hvordan Ole blev lidt klogere på livet. Sproget er dejligt mundret og nuanceret, og den har, med enkelte undtagelser, realistiske tolkninger af en 6årig drengs begrebsverden. Bogen er illustreret med, ofte humoristiske, sort/hvide stregtegninger. Forsiden i farver er sammen med en god bagsidetekst dækkende for indholdet.

Læs hele vurderingen