Amdrups roman er en psykologisk gyser om en yngre, ikke særlig succesrig forfatters komplicerede og uforløste sjæleliv. Først følger vi hans egne dagbogsoptegnelser, siden er dettrediepersons-beretning. Gradvist afslører han sig som et psykiatrisk tilfælde, og man aner, ham selv ubevidst, at andre fornemmer faren i ham. Traumatiske barndomshændelser skimtes og klarefortrængninger af hans følelser for en mandlig kammerat. De realiseres eller defineres aldrig, og virkelighedens påtrængenhed driver ham til ægteskab og siden mord på hustruen og endnu etmordforsøg senere på en kvinde, han tror kan redde ham. Ind imellem ser vi hans identifikation med den dræbte hustru - han begynder at iføre sig hendes paryk og tøj. Som case-story er bogen typiskfor en periode med mindre liberalt kønslivssyn, og Amdrups i kriminalromanerne veludviklede psykologiske portrætter undgår ikke her det let stereotype i de undertiden udvendige virkemidler. Bogensforce ligger i dens gradvist snigende uhyggeog utryghed ved hovedpersonens handlinger frem til kulminationen under en flugtlignende ferierejse til Mexico.