Døde piger lyver ikke
Jay Asher
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Detaljer
Beskrivelse
Et år på efterskole med store følelser som kærlighed, venskab, had og vold ændrer livet for bestandigt for Tristan, Rasmus og Josefine, og de går videre i livet som andre personer.
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 6. jan. 2010
af
af
Tove Delica
d. 6. jan. 2010
Bogens dystre ydre sender klart signal om, hvem bogen henvender sig til: unge fra 12 år. Skriften på forsiden ligner grafitti og desuden står der øverst "vold, had og kærlighed", og det handler det om.
Forfatterens tidligere ungdomsromaner er i den muntre stil, her er temaet mere alvorligt. Vi følger 3 unge med forskelligt udgangspunkt i 9. klasse på en efterskole. Rasmus er fra et hårdt kriminelt miljø, hvor vold er løsningen. Han vil starte på ny, men det er sværere end ventet. Tristan er den gyldne dreng alle elsker, og som scorer pigerne og efterlader brudte hjerter til hobe. Josefine er den overlegne smukke pige med fast kæreste hjemme. Det bliver et år, der kommer til at ændre deres liv helt, og som modner og ændrer deres syn på sig selv og andre. Handlingen beskriver mest skolens sociale liv med fester, kæresteforhold, gruppedannelse osv. En stor konflikt opstår mellem byens unge og skolens unge, jalousi blandes ind, og det hele ender i et ragnarok af vold - og mord. Der krydsklippes hele vejen mellem personerne, samtidig med at forfatterens stemme anes i baggrunden - måske som en af eleverne? Sproget er nutidigt, hurtigt og præget af slang, men virker ægte. Man gribes af de unges skæbne, selv om historien ikke er helt troværdig, og man undres over, hvor de voksne er i den grumme historie.
Mange andre bøger handler om disse typiske ungdomstemaer, men sjældent så råt og brutalt beskrevet.
Bogen skal nok fange målgruppen. Den tager de unges problemer alvorligt.
