Bøger / faglitteratur til børn

Træd ind i - stenalderen


Beskrivelse


Bl.a. om levevis, klima, beklædning, boligen, kunst og religion, føden samt jagt og fiskeri. Til en række af temaerne er der forslag til aktiviteter og fremstilling af forskellige produkter. Med mange fotos og tegninger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 1998

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 7. juli 1998

I 29 dobbeltopslag fortælles bl.a. om stenalderens mennesker, klima og tøj, kunst og religion samt tidslinie mv. Teksten er kortfattet, men når vidt omkring. Der bruges over 200 fine farvefotografier og farvetegninger, hvoraf mange er fritskrabede. Bogen, oversat fra engelsk, nævner kun Danmark sporadisk, og der springes rundt i geografi og tid styret af emnerne. Dette kræver et vist overblik for at få udbytte. Bagest stikordsregister og ordliste. Der er også 15 aktivitetsforslag nederst i de relevante opslag. Præsenteret i små skarpe farvefotografier med instruktiv tekst, så man f.eks. kan lave: Ildbor, frugtkompot, model jættestue eller en flintøkse i ler. Det er en temperamentssag, om man synes om aktivitetsforslagene og resultaterne, hvilket jeg ikke gør. Bogen er brugbar f.eks. til opgaver og som bladrebog. Bogen kan læses af børn fra 12 år. De ældre titler vi har handler især om dansk stenalder.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 1998

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 7. juli 1998

Når man i skolebibliotekssammenhæng taler stenalder, er det næsten altid Danmark det gælder, bortset fra enkelte afsnit eller større værker om verdenshistorie. Denne flotte, veltilrettelagte og rigt illustrerede bog fortæller stenalderens verdenshistorie fra det første menneske til nutidsmennesket med eksempler på mennesker, samfund og deres kultur fra alle beboede verdensdele, samt eksempler på stenalderlignende samfund i vore dage. Hvert emne fylder et opslag og består af en brødtekst, velvalgte, informative farvefotos og tegninger af arkæologiske fund, rekonstruktioner og "nutidsbilleder" med oplysende billedtekster. Desuden er der illustrerede tidslinier, kort og forslag til aktiviteter som fx: stenalderkunst og mad, modeller af bolig, våben og redskaber. Af emner kan nævnes: de første mennesker, klima og overlevelse, vandringer, sociale mønstre, bolig, ild og lys, mad, jagt, afgrøder, kunst og håndværk, tøj, handel, transport, krig og våben, religion, monumenter, bysamfund m.m. Bagest er der en nødvendig ordliste samt et fyldigt register. Den velskrevne, men ikke lette tekst har som hovedmålgruppe 8.-10 klasse i historie og til projektopgaven. Illustrationerne og aktiviteterne giver bogen en meget bredere anvendelsesmulighed.



Informationer og udgaver