De to danske kortfilm fra 1980'erne, der med smerte og poesi og storbyen som kulisse, sanseliggør en del af tidens ungdomskultur, retter sig både til voksne, der ønsker et dybere forståelse af de unge fra dengang og nu og til nutidens unge, der kan spejle problemstillingerne fra 1980'erne i deres egne. Er oplagt også til undervisning i ungdomskultur og til læsning af tidens forfattere som fx Michael Strunge. Fra 15 år.
Claus Bohm indfanger med sine to kortfilm et signalement af den del af 1980'ernes ungdomskultur, som kaldes punk, repræsenteret ved no future-generationen. Begge film har storbyen København om natten som ramme. I "Nattens engel", 1981 fortæller digteren Michael Strunge, billedkunstneren Lilian Polack, poeten F.P. Jac, skuespilleren Mai Brostrøm og digterne Henrik S. Holck og Bo Green Jensen: om natten som en drøm, om fortid og fremtid, om livet der skal bruges, men også om angst og håbløshed. I "Totem", 1984 danner punk-koncerter med bl.a. Sort Sol rammen om skildringen af en generation, der er imod autoriteter, ikke finder sig i begrænsninger, men med en tro på, at mennesket har en kraft i sig selv.
Begge film forstår på en helt enestående måde at forene sin æstetiske form med en tæt og nærværende skildring af storbyen, en tid og en subkultur. Den viser indlevende en smerte og poesi hos en generation i opposition.
De to film er enestående og indlevende kilder til en forståelse af et stykke ungdomskultur, der i dag har fundet nye former, men ikke er så fjern endda.
