Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tork og Hest


Beskrivelse


Torks vugge er en kuffert, og han drager tidligt ud i verden. Her møder han Hest, og de to venner har mange spændende oplevelse, før historien ender som alle gode eventyr og Tork får prinsessen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 20. sep. 2012

De korte kapitler, der udgør selvstændige små fortællinger, er velegnede til godnatlæsning for de 5-8-årige.

Torks vugge var en kuffert, så det er intet under, at han hurtigt bliver rejsevant. Da han forlader skolen, efter han har lært det mest elementære nemlig bogstaverne A, B og E, drager han ud i verden, hvor han møder Hest, der kan regne. Sammen er vennerne godt rustede til at drage på eventyr, og de kaster sig ud i erhvervslivet bl.a. med et rejsebureau, som flyttemænd og som forlæggere. Som i alle gode eventyr vinder Tork prinsessen. Historien bliver fortalt stilfærdigt, næsten som talesprog, når en voksen digter for børn eller børnebørn. Der er megen humor i fortællingen, der gang på gang kalder på det stille smil. Torks og Hests oplevelser ligner børns leg, når de skaber deres egne universer, hvor alt kan ske. Pia Halses spændende illustrationer udfordrer læseren og giver bogen en ekstra dimension.

Det er naturligt at sammenligne bogen med forfatterens samlinger med 100 historier, men den er lettere tilgængelig end disse. Familier, der holder af Thomas Windings bøger om hunden Mester, vil også sætte pris på denne bog.

En charmerende fortælling om fantasi, rejser og venskab.


Jyllands-posten

d. 27. okt. 2012

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 27. okt. 2012



Informationer og udgaver