Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Tom K & Le Mans : beretningen om syv magiske år på Le Mans, der har gjort Tom Kristensen til sin tids største sportsvognkører (flere sprog)


Beskrivelse


I tekst og billeder følger man, hvordan Tom Kristensen (f. 1967) vandt Le Mans-løbet fem gange ud af syv i årene 1997-2003.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. jan. 2004

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 21. jan. 2004

Hvis I ikke ved det, så er Tom Kristensen den største danske motorkører gennem tiderne især i kraft af sin femte Le Mans-sejr i 2003. Han er kåret som årets bilsportskører 2003 af Dansk Automobil Sports Union, kåret af engelske Autosport til årets bedste sportsvognskører i verden samt kåret på 4. pladsen som årets dansker i 2003. En sympatisk sportsmand med en stor karriere, der har fortjent hyldest og publicity. Hans karriere er tidligere beskrevet i filmen Tom Kristensen : fra Mou til Le Mans (2003), i bogen En Le Mans-vinders liv (2001 og 2003), og opdateres løbende på www.tomkristensen.com. Således kunne man tro, at markedet var dækket, men denne nye bog tilfører især nye oplevelser for de mange fans af ham og motorsport i almindelighed. Med parallel engelsk og dansk tekst fortælles i selvstændige kapitler historien om TKs 7 LeMans-løb. Teksten er en blanding af reportage og citater fra interviews, og hvert kapitel sluttes med et opslag om den tekniske side af bilen og løbet. Det er dog de mange flotte billeder af biler, personer og reportager af hele stemningen omkring løbet, der står stærkest. Det er en rigtig bladre-, læse- og nydebog for lånere i alle aldre med bare en anelse benzin i blodet - fra de yngste børn til de ældste voksne.



Informationer og udgaver