Bøger / skønlitteratur / roman

To års karantæne : en roman


Beskrivelse


Bjarne flytter med sin far til Grønland i 70'erne, hvor de skal bo i to år. Han skal nu navigere i en kultur og natur der er markant anderledes og barsk end han er vant til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2019

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 20. sep. 2019

I 1972 rejser 14-årige Bjarne med sin far til Grønland, hvor de skal være i to år. En helt ny verden med druk, vold og barske vejrforhold åbner sig for teenageren. Autentisk dannelsesroman til alle læsere, især grønlandsinteresserede.

Bjarnes far får en to-årig kontrakt på et arbejde i Grønland, og teenageren rykkes ud af sine vante rammer og kastes ind i et miljø, hvor vold og utryghed er en stor del af hverdagen. Den utilpassede Tobias fra klassen ser sig gal på ham fra dag ét, og Bjarne kan slet ikke se en ende på de to år. Men i takt med at han knytter venskaber til både jævnaldrende og voksne, går dagene alligevel og byder også på særlige oplevelser. Han kommer med på rypejagt med hundeslæde, fisker efter blåmuslinger og deltager i den traditionelle kaffemik. Forfatteren debuterer med denne bog, der er skrevet ud fra hans egne erfaringer.

Solid og lidt barsk roman, hvor både tidsbilledet, Bjarnes udvikling og Grønlands samfundsforhold er autentiske. Den alvidende fortæller giver os flere synsvinkler, og det virker godt, at vi hører om episoder fra både Bjarne og andre involverede. Sproget flyder og er letlæseligt. Indbindingen giver ikke mulighed for at have den opslået, hvilket kan være upraktisk.

GodhavnTunuIsbjørnen handler også om danske børns opvækst i 1970'erne på Grønland, og er fortalt i et mere sanseligt sprog end nærværende. Man kommer ikke udenom Kim Leine, fx Tunu, og Pontoppidans Isbjørnen fortjener også at blive nævntGodhavn handler også om danske børns opvækst i 1970'erne på Grønland, og er fortalt i et mere sanseligt sprog end nærværende. Man kommer ikke udenom Kim Leine, fx , og Pontoppidans Isbjørnen fortjener også at blive nævntGodhavn handler også om danske børns opvækst i 1970'erne på Grønland, og er fortalt i et mere sanseligt sprog end nærværende. Man kommer ikke udenom Kim Leine, fx Tunu, og Pontoppidans fortjener også at blive nævnt.