Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tin-soldaten


Beskrivelse


De bliver jo gift, men lever de lykkeligt til deres dages ende, eller ender det som I det "rigtige" eventyr?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2014

af

af

Boy Olesen

d. 22. juli 2014

Velegnet til selvlæsning fra ca. 6-7 år altså fra ca. slut 1. kl. Også velegnet til højtlæsning sammen med en gruppe børn, der er i førlæse-alderen. I serien Flachs - første læsning.

En bog med mange farver, med illustrerede sider, der flere steder er små malerier. Der er stor dynamik på siderne, der sker hele tiden noget. Den udmærkede historie, som er skrevet frit efter H.C. Andersen, vil grundet sin eventyrlighed blive et hit for målgruppen. Farfar forærer Tom en æske tinsoldater til fødselsdag, men en af soldaterne har kun et ben og bliver væk. Da natten falder på, og legetøjet bliver levende og selv vil lege, får den etbenede soldat øje på det fine slot, hvor den smukke danserinde af papir står i porten. Narren bliver vred, da pigen sender soldaten et smil og puster så kraftigt på soldaten, at han falder ud af vinduet. På H.C.-Andersensk er der to drenge, en papirbåd, en ulækker kloak og en rotte. Og så må man sluge, at slutningen her er ganske anderledes end hos Andersen. Bogudstyr, layout, typografi og sproglig formulering er imødekommende og respektfuld overfor målgruppen.

Kan sammenlignes med Det magiske ønskeben genfortalt af Mary Sebag-Montefiore.

Helt igennem en fin lille bog, med en stærk tekst og en stærk billedside.