Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Timo og dragekongen


Beskrivelse


Fantasy. Timo er blevet solgt som slave. En dag bliver han tvunget til at passe dragekongens farlige drage. Kan han overleve det?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2017

af

af

Pia Gunilla Park

d. 26. sep. 2017

Landsbydrengen Timo må arbejde hårdt for at hjælpe sin syge far, men en dag ændrer hans liv sig voldsomt - Timo bliver bortført. Han må forsøge at flygte, men det er ikke let at skelne ven fra fjende. Højtlæsning fra 6 år og selvstændig læsning fra 7-8 år.

Ny frilæsningsserie skrevet af Lars Bøgeholt Pedersen. Bøgerne har lix 14-15. I "Timo og pelsjægerne" lærer vi drengen Timo at kende. Timo er på vej hjem med brænde, men floden er løbet over sine bredder, så Timo må forsøge at svømme over. Det er ved at gå helt galt, men Timo bliver reddet af en pelsjæger. Men måske har pelsjægeren andre planer med Timo? Skumle planer! I "Timo og slavehandleren" søger Timo hjælp på en kro. Men alt er ikke så sikkert og trygt som Timo kunne ønske sig. I "Timo og dragekongen" bliver Timo solgt som slave. Han bliver tvunget til at passe dragekongens livsfarlige drage, men Timo viser sig at have helt særlige evner.

Bøgerne om Timo er spændende og hurtigt læst. Handlingen er ret enkel og meget overskuelig. Bøgerne er illustreret af Angelica Inigo Jørgensen og støtter fortællingen rigtig godt. Bagerst i hver bog er et landkort, så man kan følge Timos rejse.

Josefine Ottesens Drageherren. Bind 1 handler om drengen Dian, der bliver bortført og må kæmpe for sin frihed. En historie med flere detaljerDrageherren. Bind 1 : Del 1-4.