Bøger / skønlitteratur / dramatik

Tilfældighedens engel


Beskrivelse


Skuespil. Et grotesk-psykologisk familiedrama omkring familien Svurnik, der trods det traditionelle middelklasseydre går sin undergang imøde i ulykker og mord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2001

af

af

Kent Skov

d. 3. dec. 2001

GF har foruden sit efterhånden omfattende romanforfatterskab også skrevet dramatik for både teater, radio og tv. Stykket er et grotesk-psykologisk familiedrama med gyseragtig udgang. Ægteparret Skurnik er et klassisk økonomisk velfunderet middelklassepar. Yoram er velrenommeret karrierekirurg og konen Malene er neurotisk damebladsredaktør med ambitioner om at være perfekt familie. Parret har en gennemusympatisk voksen søn, Frank, en voldsforherligende kynisk person, der har deltaget som lejesoldat i balkankrigen. Denne trio suppleres af Franks bimboagtige kæreste Plut. Plottet drejer fra at være et studie i et sygeligt og atomiseret famileforhold a la Norén mod at blive vævet stadig tættere omkring den konfliktsky Merete som det familiemæssige midtpunkt. Scenariet er forudbestemt til at skride, hvilket Frank udløser ved en vanvittig søulykke, hvor faren dør. Meretes velopdragenhed og manglende styrke til at sige fra over for de andres uanstændighed forvandler hende til en "dødens engel", der i første omgang tilfældigt, men derefter systematisk myrder de personer, der står hende i vejen med forgiftet ost! Stykket er en slags symbiose mellem Panduro og Arsenik og gamle kniplinger med et dramatisk punch på kanten af det overspændte.