Dette er en blanding af dagbogsoptegnelser, som er refleksioner over livets hændelser, samt prædikener der spejler disse optegnelser i evangeliets tekster. En prædiken er vel mere beregnet til at blive hørt end læst, men denne prædikensamling tåler i rigt mål at blive læst og læst igen. Forf. knytter en forbindelse til en mystisk tradition bl.a. ved citater fra Mester Eckehart. Igennem hele samlingen skinner også forfs eget livsforløb med store omvæltninger i familielivet, alvorlig sygdom og død. På trods af disse alvorlige ting har forf et positivt budskab, hun vil ud med, som hun et sted formulerer det: Vi må selv løbe risikoen ved at leve. Det illustreres bl.a. med forf.'s optagethed af Leonora Christines livsforløb, som forf stiftede nærmere bekendtskab med under et rekreationsophold i Maribo. Det er nok heller ingen tilfældighed, at der er en prædiken med udgangspunkt i Jobs bog. Det er en dybsindig og klog bog, men også en litterær prædikensamling, hvor forf. citerer og refererer bl.a. Tunström, Blixen, Delblanch, Lagerlöf osv. Læsere, der vil læse mere, kan henvises til samme forf.'s Modsigelsens billeder (1987).
