Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Til at stole på


Beskrivelse


Morten, Anna og alle de andre går i 7. klasse. De er kammerater, men somme tider kommer de til at såre hinanden. Det går ikke altid så godt. Men de finder ud af det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2011

af

af

Vibeke Axelsen

d. 26. jan. 2011

1. del af en ny serie. Halvny kan serien næsten kaldes, da den fortsætter, hvor Dem fra sjette nåede til, nemlig sommerferien mellem 6. og 7. klasse. Den er til fritidslæsning og kan læses fra ca. 10 år og vil kunne interessere indtil ca. 13 år.

Forfatteren er kendt fra Dem fra sjette. Nu har hun ladet de samme personer begynde i 7. klasse. I denne bog er Anna og Sebastian kærester hele vejen igennem, næsten uden skærmydsler, og Morten og Gunse bliver det efter visse forhindringer. Morten laver noget rigtig skidt, som han fortryder, og som bliver løst på en måde, der gør bogen værd at læse - måske kunne voksne også lære noget ved at læse med. Der er blik tilbage til nogle bøger fra den foregående serie, men alt er grundigt fortalt - også personernes indbyrdes relationer - så nye læsere kan godt begynde her. Det er ikke skolen, der fylder, men kammerater og familie. Hovedpersonerne har en alder, hvor forældre stadig er på banen. Meget realistisk udgangspunkt og vel spottet.

Serien har fået nyt navn, men det er samme layout, samme komposition (skiftende synsvinkel i takt med skift af kapitler), de samme personer, art af problemer, kontroverser, konflikter, glæder m.m., som Dem fra sjette består af.

Selvom personerne fra 6. er kommet i 7., vil de helt sikkert stadig være meget populære at læse om. Bogen udmærker sig ved at have både drenge og piger som ligeværdige hovedpersoner, så begge køn vil få udbytte af at læse den.