Bøger / faglitteratur / håndbøger

Tid til the


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2005

af

af

Birgit Sloth

d. 14. nov. 2005

Tedrikning og te-saloner er ved at være moderne igen, og denne bog er et godt billede på trenden. Den fortæller om teens historie samt gennemgår de forskellige te-typer. For hvert produktionsland angives, hvad der er karakteristisk for landets teer og for den enkelte type te. Dertil kommer det mere forbrugerorienterede stof som køb, opbevaring og brygning af te. Den ene af bogens forfattere driver te-saloner i København, og bogens sidste del indeholder hendes opskrifter på kager, scones og sandwich samt forskellige kolde og varme te-drikke. Retterne er mest i den engelske five'o'clock-te stil, og det vil sige kolde anretninger, der kan laves i forvejen og ikke er særlig tidsskrævende. Journalisten Knirke Egede skriver underholdende i en personlig stil, der krydrer fakta med egne oplevelser. Bogen er i et lille kvadratisk format, illustreret med farvefotografier af tørrede teblade, udstyr til tebrygning og færdige retter samt sort/hvide fotografier i mere kunstnerisk tilsnit af bl.a. tedrikkende mennesker. Bogen er kun en kort introduktion til emnet, hvor kulturhistorien dækkes grundigere i bl.a. den netop udkomne Te (05/43). Den gastronomiske del er der ingen nyere selvstændige værker om, så hvis man stadig har Hamlets bog om te fra 1985 på biblioteket, er her en tidssvarende afløser.



Informationer og udgaver