Bøger / faglitteratur

Tid til ny kulturkamp : brudstykker af et lykkeligt Danmark


Beskrivelse


Debatbog der slår til lyd for en kultur- og værdikamp hvor lykken står i centrum. Værdier som samarbejde, fællesskab, tillid, civilsamfund og demokrati skal styrkes, og der skal gøres op med den konkurrencementalitet som gennemsyrer alle samfundsinstitutioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2016

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 12. juli 2016

Debatbog med 10 socialdemokratiske programpunkter og visioner, skrevet af lokalpolitiske socialdemokrater. For politisk interesserede, især af socialdemokratisk observans.

De 10 overordnede punkter har generelle temaer som frihed, sundhed, arbejde, tryghed, bæredygtighed, demokrati osv. Under disse giver de tre forfattere deres opfattelse af den nuværende situation, vurderer den politik som de seneste borgerlige og socialdemokratiske regeringer har ført og fremlægger deres eget bud på hvordan fremtidens politik bør være. Herunder kommer de også ind på emner som forbrugere, lykke, konkurrence/fællesskab, kvalitet, vækst, energi og kritik af managementfilosofien New Public Management. Eksemplerne er især hentet fra forsyningsområdet hvor forfatterne især har arbejdet.

Forfatterne skriver i et let forståeligt sprog. Kulturelle værdier, lykke-begrebet mm. er omdrejningspunktet for politikken i stedet for konkurrencementaliteten. Der er især kritik af Venstreregeringerne, men også af Thorning-regeringen for ikke at tage opgøret med vækstfilosofien og sætte en anden dagsorden. Bogen kommer godt rundt om de fleste store politiske debatemner.

Siden Thorning-regeringen har det været småt med socialdemokratiske visioner og debatbøger. Lignende bøger er Den skandinaviske drømEn bygning slår revner, 2014, med skandinaviske topsocialdemokrater. En mere overordnet bog er En bygning slår revner, 2013Siden Thorning-regeringen har det været småt med socialdemokratiske visioner og debatbøger. Lignende bøger er Den skandinaviske drøm, 2014, med skandinaviske topsocialdemokrater. En mere overordnet bog er , 2013.