Film / fiktion / tv-serier

The strain. Disc 3


Beskrivelse


Professor Goodweather får til opgave at identificere og stoppe en uhyggelig virus, der tilsyneladende bryder ud i New York, efter en Boing 777 er ankommet med en last af døde passagerer. Men der er mere end en virus på spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2016

af

af

Frans Rasmussen

d. 4. aug. 2016

Vampyrer på invasion i New York efter en mystisk flyulykke. Spænding og underholdning er der masser af i denne anderledes tv-serie. Fra 15 år.

Besætningen på et fly fra Berlin, der er under landing i New York, opdager at der er noget mystisk levende i lasten. Da flyet er landet er det helt koldt, og 206 ombordværende døde, mens 4 har overlevet. Ephraim Goodweather fra Center for Disease Control undersøger den uforklarlige sag. De døde har ikke lidt kropslig overlast, men man finder en kiste i lasten, der indeholder et monster, der viser sig at have tilknytning til en gruppe vampyrer. Passagerne har smittebærende orme i sig. En gammel, jødisk pantelåner kender hemmeligheden og vil bekæmpe spredningen af vampyrerne, men ingen tror ham. Samtidig kæmper den arbejdsomme Goodweather med sine personlige problemer. De første fire afsnit er instrueret af Guillermo del Toro ( Pans labyrint ).

Serien blander mystikken omkring virusspredning med vampyreffekter i massevis, nazister fra fortiden og politiske rævekager. Sideløbende er der det mere menneskelige tema omkring hovedpersonens familieproblemer. Det hele er lidt langt ude, men man følger den åndeløst. Serien er spændende og underholdende fordi den i sit udtryk er lidt selvironisk og bevidst om sine tegneserieagtige aner.

Den er på højde med aktuelle serier indenfor genren, hvor fantasy blandes med realistiske teamer, såsom Sleepy Hollow (Sæson 1). Disc 1 og Beauty & the beast (Sæson 1). Disc 1Sleepy Hollow. Disc 1Beauty & the beast. Disc 1Den er på højde med aktuelle serier indenfor genren, hvor fantasy blandes med realistiske teamer, såsom Sleepy Hollow (Sæson 1). Disc 1 og Beauty & the beast (Sæson 1). Disc 1.