Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

The staging area (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

I tekst og billeder præsenteres den danske kunster Peter Linde Busks (f. 1973) værker. Hovedvægten er lagt på malerkunst, men der gengives også enkelte skulpturer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2013

af

af

Sanne Caft

d. 25. jan. 2013

Kunstudstillingskatalog til større biblioteker, der har en fornuftig samling af litteratur om danske kunstnere. Formidles på kunstnernavnet, Peter Linde Busk.

Kataloget er bygget traditionelt og informativt op. Tre store artikler på dansk og engelsk. Kunstner og skribent Gili Tals "The staging area" handler om udstillingen og hans værker. Kunsthistorikeren Camilla Skovbjerg Paldams "Dekorativ orden og ekspressiv figuration" ser på inspiration og typiske træk. Kritikeren Anthony Byrts "Tre konger" fokuserer på tematikker. Artiklerne er velskrevne og informative. Gennem hele bogen er indsat fine hel- og halvsides fotogengivelser af kunstnerens værker, der tilsammen afspejler temaer, stil og kunstnerisk udtryk.

Peter Linde Busk er en dansk kunstner, der er baseret i Berlin, hvor han er i gang med en stor karriere. På dansk findes der ikke noget om ham, så denne er en velkommen gennemgang af hans kunstneriske virke.

Den Berlin-baserede, danske kunstner Peter Linde Busk præsenteres her gennem udstillingskataloget til udstillingen "The Staging Area" på Holstebro Kunstmuseum. Fine tekster og gode værkgengivelser i op til helsides format, gør denne bog til en glimrende gennemgang af hans kunstneriske virke. Den kan anvendes af opgaveskrivende fra gymnasiet og op og af den kunstnerisk interesserede læser. Til større biblioteker.