Film / fiktion / biografiske film

The railway man


Beskrivelse


Biografisk historie om jernbaneingeniør Eric Lomax, der tilbringer to år i japansk krigsfangeskab fra 1943 som tvangsarbejder på Siam-Burma jernbanen. Mange år senere forelsker han sig i Patti og får mod på at arbejde på forsoning med sin bøddel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2014

af

af

Jette Landberg

d. 30. sep. 2014

Barsk og rørende fortælling om krigstraumer og tilgivelse, der bygger på en virkelig historie om jernbaneingeniøren Eric Lomax. For alle der er til en virkelig kærlighedshistorie og samtidig interesserer sig for 2. verdenskrig og de livslange følger for alle involverede.

Eric Lomax, spillet af Colin Firth, er en ganske ung, britisk jernbaneingeniør, der i 1943 tages til fange af japanerne og sammen med en lille gruppe veluddannede fanger sættes til at arbejde på den berygtede Siam-Burma jernbane, "dødens jernbane". Han udsættes for grusom tortur, men overlever fyldt med had. Da han i 1980 forelsker sig i Patti, spillet af Nicole Kidman, forstår han, at han må komme videre. Men kan han tilgive sin bøddel, som stadig lever? Filmen skildrer dette dilemma, hvor valget står mellem at leve som halvdød eller at vælge livet. Den australske film, instrueret af Jonathan Teplitzky, bygger på Eric Lomax' utrolige liv.

Stærk film om at vælge livet, der gør dybt indtryk, fordi den bygger på en virkelig historie. Colin Firth spiller troværdigt som den plagede, indesluttede Lomax.

Clint Eastwood's Gran Torino har også krigstraumer og ensomhed som det centrale emne. Her er det en krigsveteran fra Korea krigen, der bliver forløst af et forhold til nabofamilien.