Film / fiktion til børn / real- og animationsfilm

The Muppets


Beskrivelse


Walter, som er Muppet-fan, bliver forfærdet, da en millionær vil rive dukkernes gamle teater ned! Walter kontakter derfor den pensionerede frø Kermit, som med det gamle Muppet-hold laver en forestilling, som redder teatret og beviser dukkernes popularitet!

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Ulrich Breuning

d. 8. juni 2012

De gode, gamle Muppets fra 1970'erne genopstår i Disney-musicalen The Muppets, hvor dukkerne samles anno 2011 for igen at optræde sammen. Målgruppen er familiepublikummet, men da indforstået nostalgi hersker i fortællingen, har filmen mest adresse til mennesker, som er fortrolige med universet. Fra 6 år.

Walter har, siden han som dreng så Muppets i fjernsynet, været en stor fan af dukkerne. Så stor er hans glæde, da hans bror inviterer ham til Los Angeles, hvor Walter kan se det berømte Muppet Studie. Men lige så stor er hans fortvivlelse, da han ser de forfaldne bygninger og opdager, at en millionær vil rive Muppet-teatret ned for at bore efter olie! Walter kontakter den pensionerede frø Kermit, som samler det gamle Muppet-hold og laver en forestilling, som redder teatret og beviser, at de sjove og skøre dukker stadig er populære! Jim Hensons tv-serie Muppets (1976-81) var et festfyrværkeri af musikalitet og humor, vittigheder og originale påfund. Og et gennemgående nummer var, at populære stjerner fra showbiz optrådte sammen med dukkerne. Denne kombination overførte man også til en række spillefilm, og i The Muppets er der også gæstestjerner som Mickey Rooney, Whoopi Goldberg og Jack Black.

Disney-koncernen, som har overtaget Muppet-konceptet, har i flere film kombineret skuespillere og dukker/animerede figurer. Fx i klassikerne Mary Poppins, 1964 og Peter og dragen Elliott, 1977.

Mere Disney end Henson, og de gamle shows/film er stadig at foretrække.


Berlingske tidende

d. 15. juni 2012

af

af

Jacob Wendt Jensen

d. 15. juni 2012