Film / fiktion / tv-serier

The Borgias. Disc 1


Beskrivelse


Rodrigo Borgia har kun et ønske i verden. Det er at blive pave. Men i 1400-tallets Rom er der mange om buddet, og hele familien Borgia må ty til uærlige midler for at sikre sig magten, og hvordan sikres magten med fjender på hvert gadehjørne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. apr. 2012

af

af

Ricki Elsgaard

d. 25. apr. 2012

Historisk tv-serie om den berygtede italiensk/spanske forbryderfamilie der tilranede sig pavemagten i Rom i slutningen af 1400-tallet. Målgruppen er meget bred, dog fortrinsvis brugere over 30 år, men mange yngre historisk interesserede vil også finde meget at komme efter. Om end der er meget dialog, er serien også ganske voldelig, så aldersgruppen er fra 15 år.

Første sæsons 9 afsnit af hver ca. 45 minutters varighed, af historien om forbryderfamilien Borgia i 1400-tallets Rom. Vi følger familien fra det tidspunkt, hvor patriarken Rodrigo Borgia (som sædvanligt fremragende spillet af Jeremy Irons), på uærlig gangstervis tilraner sig pavemagten og bliver til Alexander VI. Herefter følger op- og nedture, kærlighed og had, kulminerende med en truende krig mod den franske kong Charles d. VIII. Der er p.t. produceret en sæson 2 med 10 afsnit, hvoraf kun de første par afsnit har haft tv-premiere i USA. Serien har endnu ikke haft dansk tv-premiere og har været nomineret til bl.a. Emmy og Golden Globe priserne.

Historisk relativt korrekte serier er populære i disse år, og har nærmest oversvømmet tv-skærmene rundt omkring. To af de mest vellykkede eksempler er den anden serie om Rom i gamle dage Rome, 2005-7, samt The Tudors, 2007-10 om den engelske kong Henrik d. VIII.

Glimrende indblik i en families historie der ikke er så kendt i Danmark. Det er en kvalitetsproduktion, der qua sit emne nok skal tiltrække mange brugere, og den anbefales til voksenudlånene.