Bøger / faglitteratur / billedværker

The Beatles : fotografier fra Daily Mail


Beskrivelse


Fotografisk værk om The Beatles.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2009

af

af

Kent Skov

d. 5. okt. 2009

Denne guldgrube af fotos, hvoraf mange ikke tidligere er set, er selvfølgelig for alle Beatlesfans - gamle som nye. Måske fornyet interesse ifm. den aktuelle remasterede cd-version af deres værker og ditto teateropsætning i Kbh. Giver også et fortrinligt tidsbillede af 1960'ernes stil.

Imponerende fotobog om The Fab Four. Bogen er bygget op om de mere end 600 fotos hentet i den engelske avis Daily Mails' omfattende billedarkiv ledsaget af fakta og følgetekst. Bogen er bygget kronologisk op i ti kapitler. De første år omfatter tiden til 1963 er samlet i et kapitel, der både dækker gruppens dannelse, den berømte turné til Hamburg og de første pladeindspilninger. Derefter et kapitel for hvert år op til 1971 afsluttende med et kapitel, hvor solokarriererne skitseres. Hvert kapitel har både en kronologi med de vigtigste begivenheder og en resumerende beskrivelse og billedtekster samt mindre temaafsnit om enkeltprojekter og interesser. Bogen omfatter primært gruppens udadvendte aktiviteter, men har også lidt om enkeltmedlemmernes.

Der er er udgivet en række bøger om The Beatles. Bogen her er enestående pga. billedmaterialet og illustrerer dermed også gruppens status som et helt særligt fænomen, mens andre titler går i dybden med gruppens musik og de enkelte medlemmers personligheder og spillemæssige stil. Det gælder fx Beatles med deres egne ord og Hertsgaard: The Beatles.

Enestående fotodokumentation, der dækker hele spektret af The Beatles' stærkt eksponerede liv som gruppe.



Informationer og udgaver