Film / fiktion / kærlighed

The answer man


Beskrivelse


Forfatteren Arlen Faber skrev for 20 år siden bogen "Mig og Gud", som gjorde ham kult på det spirituelle selvhjælpsmarked. Faber har det dog ikke godt og søger hjælp hos kiropraktoren Elizabeth, og det ændrer hans liv. For voksne seere af romantiske komedier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2023

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 23. juni 2023

Forfatteren Arlen Faber skrev for 20 år siden bogen “Mig og Gud", som gjorde ham kult på det spirituelle selvhjælpsmarked. Faber har det dog ikke godt og søger hjælp hos kiropraktoren Elizabeth, og det ændrer hans liv. For voksne seere af romantiske komedier.

Arlen Faber er verdensberømt for sit spirituelle værk, og hans bog, der har 20 års jubilæum, har hjulpet et væld af mennesker. Personligt trives han dog slet ikke. Han er ensom, sur, isoleret og har massive rygproblemer. Fans kommer til hans dør, han modtager masser af fanpost, men lige lidt hjælper det. Han er slet ikke i nærheden af at leve det liv, han prædiker i sin bog. Hans liv tager dog en stor drejning, da han kommer i hænderne på den nyopstartede kiropraktor Elizabeth. Ud over at hun er dygtig til at hjælpe ham med rygproblemerne, så bliver mødet med hende skelsættende for ham.

Filmen har et interessant budskab, og det kunne være pudsigt at følge en mand, der hjælper så mange, men som slet ikke selv er i stand til at have et godt liv. Filmen fungerer desværre ikke særlig godt. Den er meget ustruktureret, og som seer ved man ikke, hvem man skal holde af, holde med, og hvad det egentligt handler om, da mange små sidehistorier og personer blander sig, og intet af det bliver interessant. Filmen vil gerne være en romantisk komedie, men den er ikke særlig sjov.

Filmen kunne være inspireret af: Notting Hill.