Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tesuto


Beskrivelse


Sam og hans venner er nået til den legendariske optagelsesprøve, Tesuto, på Ninja Academy Bornholm. Optagelsesprøven går dog ikke helt som planlagt. 2. del af "Ninja Academy" for læsere fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 9. dec. 2022

Sam og hans venner er nået til den legendariske optagelsesprøve, Tesuto, på Ninja Academy Bornholm. Optagelsesprøven går dog ikke helt som planlagt. 2. del af "Ninja Academy" for læsere fra 10 år.

Sams højeste ønske er at blive Ninja Warrior, og han har søgt om optagelse på Ninja Academy Bornholm, som er ét af 5 ninja-akademier i verden. Sam og hans venner har klaret deres første mission på akademiet og er nu klar til at deltage i den legendariske og berygtede optagelsesprøve, Tesuto, hvor i alt 16 aspiranter dyster mod hinanden. Der er mange livsfarlige forhindringer undervejs, og Sam og hans venner får brug for hinandens unikke evner i kampen om at overleve. Undervejs er der henvisninger til musik på Spotify. Sidst i bogen er 7 siders ordliste, hvor fremhævede ord i teksten forklares. Den tyske forfatter Kai Lüftner har udover denne serie ikke tidligere udgivet bøger på dansk. 1. del af serien er Missionen.

Spændende og hæsblæsende historie, men det kan ind imellem være svært at følge med i de mest actionprægede scener og holde styr på, hvem der befinder sig hvor. Bogen ligner en notesbog, der ind imellem teksten indeholder collager med Sams oplevelser via fotos, noter, citater m.m. - og det giver bogen et autentisk præg. Rent sprogligt kan man ind imellem mærke, at bogen er oversat fra tysk, fx i forhold til omvendt ordstilling.

Serierne “Ninja Kid", “Yoki" og “Shinobi" handler også om ninjaer og japansk kampsport.